Køer på Fanø går i usynlig indhegning

Af Lilli Snekmose, Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet

Advarselstoner og svage stød har afløst det traditionelle elhegn

For 30-40 år siden forsvandt telefonmaster og telefontråde fra landskabet.Nu er turen måske kommet til hegnspæle og eltråd.

På et 65 ha stort område på Fanøs østkyst er hegnspæle og flere kilometer trådhegn fjernet fra landskabet, så de græssende køer nu uhindret kan bevæge sig fra græsmark til strandeng, klit, hede og skov.

I området græsser 12 anguskøer og deres kalve fredeligt, og ingen savner vist hegnene. I hvert fald ikke landmanden, Michael Baun, der nu på sin iPad kan følge hvert enkelt dyr, og som kan etablere eller flytte den virtuelle indhegning blot ved at markere den på skærmen.

Heller ikke biolog i nationalparken, John Frikke, savner hegnene.

– Landskabet og naturen kommer bedre til sin ret, uden forstyrrende og skæmmende pæle og hegn, siger han.

Ny norsk teknologi

– Det her er lige noget for den dovne landmand, griner Michael Baun. Det er hans dyr, og med en virtuel indhegning er han sparet for alt besvær med at opsætte, vedligeholde og kontrollere hegn. Ja, selv tilsynet med dyrene bliver noget, han kan klare hjemme fra lænestolen.

Den usynlige hegningsmetode hedder Nofence og er egentlig ikke tilladt i Danmark. Men på Fanø er der lige nu gang i et forsøg, der tegner yderst lovende.

Nofence-systemet fungerer sådan, at koen via et gps-halsbånd får en advarselstone, når den nærmer sig det usynlige hegn. Fortsætter den i retning ud af ”indhegningen”, får den lyden med stigende intensitet som advarsel, og hvis den stadig ikke vender om, får den til sidst et svagt stød af halsbåndet.

I de første 8 uger fik køerne 700 advarsler, men der blev kun afgivet 10 stød. Det viser, hvor hurtigt dyrene lærer at tilpasse sig de nye vilkår, mener Michael. Og stødet er endda kun en tyvendedel af, hvad et normalt trådhegn giver, forklarer han.

I det første halve år har der været nogle få ”escapes” – altså situationer, hvor en ko trods advarselstoner og stød alligevel er fortsat ud af indhegningen. Hver gang får Michael Baun en advarsel på sin iPad, og i de fleste tilfælde når det undslupne dyr helt af sig selv at gå tilbage til flokken i indhegningen. På vej ind får koen nemlig ikke stød.

Interessant nok, så er der kun to-tre meget nysgerrige dyr i flokken, som af og til afprøver grænsen og dermed aktiverer advarselstone og stød. De øvrige dyr i flokken har lært at reagere alene på lyden, så de undgår at få stød.

I den klokkelignende styreenhed, køerne bærer om halsen, er der indbygget en gps, der via satellit er forbundet med ejerens mobil eller iPad. Styreenheden er solcelledrevet, og forsøg i England har vist, at batteriet kan holde strøm i hvert fald i et år, inden det skal lades op eller skiftes.

Videnskabeligt dyreforsøg

I Danmark er det ikke er tilladt at bruge elektriske halsbånd eller andre aggregater til dyr, og Dan Pode Poulsen, der er lodsejer, og som tog initiativet til at teste det usynlige hegn, mødte da også massiv modstand. Efter en lang sagsbehandling i Fødevarestyrelsen fik han afslag, og en anke til ankenævnet hjalp heller ikke.

– Fødevarestyrelsen var dog så flink, at de oplyste, at hvis jeg overhovedet skulle have en chance, så skulle det anlægges som et videnskabeligt dyreforsøg, fortæller Dan Pode Poulsen, og det fik projektet så omsider tilladelse til.

Det betyder, at en forsøgsdyrlæge nøje følger dyrene, at der gennemføres adfærdsstudier via videooptagelser, og at der sågar indsamles afføring fra dyrene for at kontrollere, om deres stressniveau for eksempel påvirkes, når den virtuelle indhegning flyttes.  

– Mit absolutte indtryk er, at dyrene ikke er generet. Jeg føler mig ikke i tvivl om, at Nofence er en succes – men den videnskabelig konklusion må vi vente på lidt endnu, fortæller Dan Pode Poulsen.

Nofence i stedet for hegn om naturnationalparker

Hvis Nofence bliver tilladt, vil det ikke alene kunne vinde udbredelse i naturpleje og det traditionelle landbrug. Dan Pode Poulsen mener også, at Nofence kan bruges i de nye naturnationalparker.

– Vi ser jo, hvordan man er begyndt at opføre to meter høje hegn i naturnationalparkerne, og det er efter min mening en katastrofe. Det laver isolerede øer, hvor de vilde dyr ikke kan veksle mellem parkerne og åbne arealer. Med Nofence er det muligt at indhegne kreaturer og får, der skal afgræsse i parkerne, mens den vilde fauna kan passere uhindret, siger han.

Håber på mere afgræsning i nationalpark

Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet, der arbejder for at gøre afgræsning langt mere udbredt i nationalparken, er gennem John Frikke repræsenteret i styregruppen for Nofence-forsøget.

– Vi håber, at vi med Nofence kan få landmænd til igen at afgræsse de områder, som er blevet opgivet, fordi det med tiden blev for besværligt og dyrt. Har man hegn på strandenge risikerer man jo, at de bliver fyldt med flodskarn ved højvande, og det er bøvlet at rense dem til foråret.  Derfor vil det være en kæmpefordel at kunne afgræsse uden brug af hegn og hegnspæle, forklarer han.

– Med et virtuelt hegn bliver det enkelt og også meget sikrere. Ved højvande kan Michael få dyrene til selv at trække i sikkerhed, blot ved at flytte det virtuelle hegn på mobiltelefonen, forklarer han.

Skåner reder og sarte planter

Øget græsning holder arealer lysåbne og give jordrugende engfugle større ynglesucces.

Samtidig er det med det virtuelle hegn let at beskytte reder i den periode, hvor de græssende dyr vil kunne skade æg og unger. Det kræver blot, at Michael Baun markerer området på sin iPad, så vil det holde kreaturerne borte.

– Vi har også mulighed for at frahegne et område i en periode, hvor der er nogle sjældne planter, der skal beskyttes. Eller vi kan skabe et område med ekstra hård afgræsning, hvis vi ønsker det. På den måde kan vi styre, at afgræsningen bliver meget målrettet, forklarer John Frikke.

Fakta

Nofence er tilladt til køer, får og geder i Norge.

Forsøget på Fanø er første skridt mod en dansk godkendelse, som initiativtagerne håber at få senest i 2024.

Forsøget er kommet i stand i et samarbejde mellem lodsejer Dan Pode Poulsen, landmand Michael Baun, Nationalpark Vadehavet, Fanø Kommune og Hedeselskabet.

Forsøget kører fra 2021 – 2024, og vil også omfatte en afprøvning af virtuelle hegn til stribegræsning på landbrugsjord.

Tilsvarende forsøg er i gang i England, Tyskland, Portugal og Østrig.